GAFFA – alt om musik
Nyt album kun et halvt år efter forgængeren
Den produktive Ariana Grande har nu på Instagram offentliggjort udgivelsesdatoen og tracklisten for sit femte album, Thank U, Next. Albummet udkommer 8. februar, kun et halvt år efter forgængeren Sweetener, og vil indeholde de tre singleforløbere "Imagine", "7 Rings" og titelnummeret samt ni nye sange.
Artiklen fortsætter under billedet
For nylig fortalte Grande til Billboard, hvorfor hun er så produktiv: "Min drøm har altid været at være – selvsagt ikke en rapper, men at udsende musik på den måde, en rapper gør. Jeg føler, at der er visse standarder, som popkvinder forventes at leve op til, som ikke gælder for mænd. Vi skal lave en smagsprøve før singlen, så singlen, så vente på forudbestillingerne, og at radioen skal udrette noget før videoen, og så skal vi sætte prisen ned på den og den dag, og alt det lort. Jeg har det bare sådan: "Bah, jeg vil bare fucking tale til mine fans og synge og skrive musik og udgive den på den måde, de drenge gør det. Hvorfor får de lov at udgive plader på den måde, og jeg må ikke? Jeg gør det, og jeg gjorde det, og jeg vil blive ved med at gøre det."
Ariana Grande giver en udsolgt dansk koncert i Royal Arena 1. oktober.
LÆS OGSÅ: Ariana Grande og veninderne fester vildt i ny video