Nyhed

Uhørt Festival er klar med det fulde program

GAFFA – alt om musik

Billedet: Turquoise Sun på Uhørt Festival 2018

39 bands på tre scener

Uhørt Festival er nu klar med det fulde program til årets festival, der finder sted den 23.-24. august i og omkring Cph Skatepark/KPH Volume på Enghavevej 80 i København. Over de to dage kan du opleve i alt 39 bands på Uhørt Festivals tre scener. Her kan du se og høre en række af landets allernyeste bands og solister, der stadig er uhørte i den brede offentlighed, men som arrangørerne tror vil bryde bredere igennem i de kommende år.


Arrangørerne har noget at have det i, for fra og med begyndelsen i 2013 har festivalen præsenteret navne som The Minds of 99, Baby in Vain, Nelson Can, Sonja Hald, Dør Nr. 13, Moses: "Andreas", Palace Winter, The Entrepreneurs, Velvet Volume, Aksglæde, Farveblind, Fribytterdrømme, Jærv, Rebecca Lou, Alexander Oscar, Baest, Boundaries, Fugleflugten, Iris Gold, Nikoline, Ravi Kuma, Turquoise Sun og M. Rexen, der alle har markeret sig solidt efterfølgende. Og selvfølgelig også nogle, der siden er gået i glemmebogen, men succesraten er dog ganske pæn.

Blandt årets 39 navne er to, Angående Mig og Frida Diamant, i øvrigt gået videre til finalen i KarriereKanonen, som afholdes på Smukfest tirsdag den 6. august. Andre af dem, nærmere betegnet Anton Walter, Bylja og Theo X, kan opleves til LiveCamp, Smukfests warm up-minifestival 4.-5 august.

De optrædende på Uhørt 2019 er:


23HUNDRED - Hiphop

ALOO - Electropop

ANGÅENDE MIG - Folkpop


ANNELISE - Hiphop

ANTON WALTER - Pop

APOLLO PETRI - Electronica


ARTO ERIKSEN - Neo-classic

BENEDICTÉ - Pop

BETWEEN OCEANS - Metalcore 


BLOOD CHILD - Post-punk

BYLJA – Electronica

CARTOGRAPHS - Metal


EMMADOP – Synth-pop

FIRS - Rock

FRIDA DIAMANT – Dansksproget rock


GIRLCRUSH – Poppunk

GLUME - Shoegaze

HANGING THE NIHILIST - Metal


ILT – Dreampop

JONAH WRIGHT - Hiphop

KLAPTRAE - Elektronisk folk


KOGEKUNST – Alternativ pop

L.T. VALENTIN - Folkpop/singer-songwriter

LACY LYNX - Electropop


LITTLE WINTER– Indiepop

LUCA STEREO– Alternativ pop

LUKAS STRATE – Singer-songwriter


LUNAR - Indierock

LYLA HAIFA - Pop

MAVOURNEEN - Støjrock


NURI– World/electronica

OF THE VALLEY - Folk

RIGMOR - Poprock


SCHWARZE FIKTION – Electro/indiepop

SÆRT SKARN – Alternativ rock

THEO X - R&b/Pop


VALMAI - Indie-Pop

WAYWARD DAWN - Death metal

XENOBLIGHT – Thrash metal


Læs mere om de enkelte navne her: www.uhoert.dk/lineup-2019

Uhørt Festival har et stort lytteudvalg bestående af 35 bookere, pladeselskabsfolk, musikere, radioværter og musikjournalister, som er med til at udvælge alle navne til årets festival. 

Festivalens formål er desuden at give de optrædende, unge talenter et skub i den rigtige retning. Derfor er der på festivalen professionelle bandcoaches til at give råd og vejledning til musikerne i forbindelse med deres koncerter.


Varm op med Frida Diamant og "Gigantisk jeg":

ANNONCE