Nyhed

Xzibit giver dansk koncert

GAFFA – alt om musik

West Coast-veteranen indtager Pumpehuset
 
West Coast-rapveteranen Xzibit fra Los Angeles giver koncert i Pumpehuset i København torsdag den 7. november i selskab med James Savage aka Jayo Felony, Demrick og DJ Hoppa.

Xzibit indledte karrieren som en del af The Alkaholiks og The Likwit Crew og albumdebuterede som solist med det anmelderroste At the Speed of Life fra 1996. To år senere udkom 40 Dayz & 40 Nightz med blandt andet hiphop-klassikeren “What U See Is What U Get”. Hans helt brede gennembrud var dog med det tredje album Restless fra 2000 med blandt andet det store hit "X".
 
Sideløbende gæsteoptrådte han på markante album som 2001 med Dr. Dre (1999) og Eminems The Marshall Mathers LP fra 2000 og medvirkede på den store amerikanske Up in Smoke Tour i 2000 med blandt andre Dr. Dre, Snoop Dogg og Eminem. Xzibit udgav herefter albummet Man Vs. Machine (2002) med gæsteoptrædener fra blandt andre Dr. Dre, Eminem, Nate Dogg, M.O.P. og Snoop Dogg. 
 
Eminem har siden da kun udsendt tre album, senest Napalm i 2016, men han har planer om at udgive et nyt album i løbet af 2019. Desuden har han gjort sig bemærket som tv-vært og skuespiller, blandt andet som vært i MTV-programmet Pimp My Ride og som skuespiller i serier som Empire og CSI Miami samt i film som 8 Mile og xXx2.
 
Billetsalget er i fuld gang via Billetlugen.
 
Varm op med klassikeren "X":
 
ANNONCE