Nyhed

Amon Amarth spiller dansk indendørs koncert

GAFFA – alt om musik

Spiller i Aarhus til december

I denne uge kan man opleve det store svenske, melodiske dødsmetalband Amon Amarth på Copenhell, men hvis man ikke har billet, eller bare ikke kan få nok af dem, får man en ny chance, når de giver koncert i Scandinavian Congress Center i Aarhus 12. december. Ifølge koncertarrangøren Live Nation med deres hidtil største liveproduktion. Special guests bliver annonceret senere.

Gruppen er kendt for frontmand Johan Heggs afgrundsdybe growl, et dødsmetal-udtryk, som både er melodisk og komplekst og et tekstunivers, der trækker på den nordiske mytologi. Bandet har for nylig udgivet deres 11. album, Berserker, der har markeret sig med blandt andet en førsteplads på den tyske og schweiziske albumliste. 


Bandet besøgte senest Danmark i 2016, hvor de både optrådte på Copenhell og i Store Vega, og også i år kan de altså opleves to gange herhjemme.

Billetsalget begynder på Fondenvoxhall.dk (fra den 18. juni klokken 10)

Varm op med "Mjolner, Hammer of Thor":


ANNONCE