Nyhed

Apple lukker iTunes

GAFFA – alt om musik

Efter 18 år er det snart slut

Efter snart 20 år vil Apple nu lukke programmet iTunes, skriver Bloomberg. I stedet vil Apple erstatte programmet med en række apps for henholdsvis musik, tv og podcasts, og som bliver præsenteret på en konference i San Jose i Californien senere i dag.

Apple lancerede iTunes i 2001 som en tjeneste, hvor man kunne købe og downloade musik, både hele album og enkeltstående sange, og afspille dem på sin computer og kort efter også på iPod'en, som blev præsenteret senere samme år. Begge dele blev ekstremt populære i 00'erne. Imidlertid fik iTunes i slut-00'erne og start-10'erne kraftig konkurrence fra streamingtjenester som Spoity og Tidal, og Apple gik selv ind på musikstreamingmarkedet i 2015 med Apple Music.


Teknologi-giganten offentliggjorde desuden tidligere på året, at man til efteråret vil åbne Apple TV+, Apples egen tv-streamingtjeneste med selvproduceret indhold som et modsvar til tjenester som Netflix og HBO.

Opdatering: Apple bekræfter nyheden i en pressemeddelelse citeret af Pitchfork, og at iTunes vil blive delt op i tre forskellige apps, Apple Music, Apple TV og Apple Podcasts. Man vil stadig have adgang til den musik, man tidligere måtte have downloadet gennem iTunes eller kopieret fra cd'er. iTunes Store vil i øvrigt fortsætte med at eksistere, og det vil iTunes for Windows-brugere i øvrigt også – de nye ændringer gælder kun Apple-brugere.

LÆS OGSÅ: Ikonisk band genforenes i 2020


 

ANNONCE