GAFFA – alt om musik
To dage ved Fængslet i Horsens
Wall of Sound-festivalen ved Fængslet i Horsens 6.-7. september er nu klar med det endelige program til den anden udgave af festivalen. De seneste tilføjelser er som følger: Carl Emil Petersen, De Danske Hyrder, Ida Wenøe, Lummer Stue, Trubaduren og HRSNS præsenterer: Højt Plan, Jonas Eddie og Milo.
Lummer Stue spiller børnerock, mens Trubaduren er en samling gademusikanter, som sidste år vandt Grenaa Gademusiker Festival. HRSNS præsenterer: Højt Plan, Jonas Eddie og Milo er tre af Horsens' mest lovende hiphop-navne, bundet sammen af dj André Saptefrati.
Arrangørerne gør i øvrigt opmærksom på, at Carl Emil Petersen kun spiller få festivalkoncerter denne sommer.
Det samlede program ser ud som følger: Phlake, The Savage Rose, Kesi, Topgunn, Den Sorte Skole (dj-sæt), Carl Emil Petersen, Klumben & Raske Penge, De Danske Hyrder, Liss, Jada, Velvet Volume, Analogik, Alexander Oscar, Kops, HRSNS præsenterer: Højt Plan, Jonas Eddie, Milo, Ida Wenøe, Lummer Stue, Trubaduren.
Læs mere om Wall of Sound på www.wallofsound.dk