GAFFA – alt om musik
Chicago-bandet kommer til Store Vega og spreder deres perlende soul-folk
I 2015 mødtes musikere fra Unkown Mortal Orchestra og hedengangne Smith Westerns, og under det nye navn Whitney udgav de året efter debutalbummet Light Upon The Lake, som charmerede anmeldere verden over. Den tilhørende verdensturné bragte dem forbi Roskilde Festivals Pavilion scene og til et udsolgt Store Vega. Nok engang er det Store Vega, der får glæde af at byde Whitney velkommen, når de optræder d. 17. november 2019.
LÆS OGSÅ: Koncertaktuelle Whitney – Landevejsridderne, der lærte at tage sig selv seriøst
Whitney spiller en finurlig blanding af folk, soul og indie-pop. På scenen udmærker det syv mand høje orkester sig ved, at trommeslageren Julian Ehrlich også står for bandets ejendommelige blide lead-vokal, tilsat guitarist Max Kakaceks legende guitarspil. Whitneys koncert på Store Vega i 2016 fik fem stjerner af GAFFAs anmelder, der konstaterede, at bandet havde levet op til de store forventninger, deres forudgående Roskilde-koncert have stillet.
LÆS OGSÅ: Kulminationens eufori
Bandet arbejder disse tider på et nyt album, og på Twitter skrev de tilbage i oktober 2018: ”Det her album begynder at lyde fucking sindssygt. Det her er et hype-tweet”:
this album is starting to sound fucking insane. this is a hype tweet
— Whitney (@whitneytheband) 21. oktober 2018
Whiney optræder d. 17. november 2019. Billetsalget starter fredag d. 8. marts kl. 10.00, og billetter kan købes på vega.dk og ticketmaster.dk.
Whitney "No Woman":