Nyhed

Beck annoncerer nyt album – hør to smagsprøver

GAFFA.dk – alt om musik

Pharrell Williams medvirker på syv sange

Beck udgiver 22. november sit næste album, Hyperspace, og han har netop offentliggjort to sange derfra, "Hyperlife" og "Uneventful Days". Hør sangene nedenfor.

Ifølge et nyt interview i NME har Beck skrevet og produceret syv af de 11 nye sange sammen med Pharrell Williams, herunder "Uneventul Days" og den tidligere single, "Saw Lightning".


Beck fortæller, at han har været ven med Pharrell i mange år og længe villet arbejde med ham, men måtte vente flere år på grund af Pharrells travlhed. Omsider opstod der dog en mulighed, men sangene blev anderledes, end Beck havde ventet:

"Jeg forventede ikke, at sangene blev, som de blev. Jeg tænkte på sange som "Drop It Like It's Hot", ikke? Pharrell følte meget stærkt, at når han arbejdede med mig, skulle det være 'Du er nødt til at lave singer-songwriter-agtige sange.' Så det var mere den retning, de gik i."

LÆS OGSÅ: Pharrell: Debatten om "Blurred Lines" lærte mig om sexisme


Beck fortsætter: "Jeg prøvede at være mindre ambitiøs med produktionen af disse sange og lod dem være simple og lod dem ånde. Pharrell er en mester-minimalist. På produktioner er jeg lidt af en maksimalist – jeg er kendt for at have 140 spor med ting, der vil prøve at leve side om side og samtidig blive hørt. Jeg har virkelig prøvet at genskabe mig selv for at lade det være mere enkelt."

Albummet byder på en række gæster, blandt andre Coldplays Chris Martin, der synger kor på "Stratosphere", Sky Ferreira, som synger backingvokaler på "Die Waiting" og den unge sanger og rapper Terrell Hines, og det er ret usædvanligt for Beck at have så mange gæstesolister på et album. Han fortæller til NME, at det er noget, han håber at kunne gøre mere i fremtiden, da det kan være ret ensomt at indspille et album.

Hyperspace bliver Becks 14. album og det første siden Colors fra 2017, et udspil, der blandt andet vandt en Grammy som "Best Alternative Music Album".


LÆS OGSÅ: Beck har kridtet danseskoene på strømlinet og sprudlende udspil

Tracklisten til Hyperspace er som følger:

1. ‘Hyperlife’
2. ‘Uneventful Days’
3. ‘Saw Lightning’
4. ‘Die Waiting’
5. ‘Chemical’
6. ‘See Through’
7. ‘Hyperspace’
8. ‘Stratosphere’
9. ‘Dark Places’
10. ‘Star’
11. ‘Everlasting Nothing’


Hør "Hyperlife" og "Uneventful Days", de to første numre på albummet:


ANNONCE