GAFFA.dk - alt om musik
I et Instagram-opslag har Bieber ærligt fortalt om mentale problemer og stofmisbrug i forbindelse med enorm berømmelse.
Justin Bieber har netop delt et længere skriv fra sine noter på mobilen. Den unge verdensstjerne reflekterer over sin barndom, opvækst, berømmelse, fejltrin og sin personlige vækst. Bieber starter med at udtrykke sympati for dem, som er ”overvældede med deres liv, fortiden, job, ansvar… Når det føles, som om problemerne hober sig op. Man begynder at forudse dagen gennem triste briller, og man forventer endnu en dårlig dag.”
Bieber fortsætter med at bearbejde og beskrive sin opvækst, berømmelse og stofmisburg. Du kan læse hele opslaget herunder – artiklen fortsætter under opslaget.
LÆS OGSÅ: Justin Bieber åbner op om sine mentale udfordringer
Justin Bieber har også tidligere åbnet op omkring problemer med sit mentale helbred, men der opstod et vendepunkt i den 25-årige canadiers liv i 2018. Her blev han nemlig gift med Hollywood-stjernen Stephen Baldwins datter, Hailey Baldwin. Netop ægteskabet har været en stor hjælp for Bieber; ”man lærer tålmodighed, tillid, forpligtelse, venlighed, ydmyghed og alle de ting, der skal til for at være en god mand”.