Nyhed

Var nummer 1 i Japan: Danske H.E.R.O. klar med video fra deres vilde eventyr

GAFFA.dk – alt om musik

H.E.R.O. følger deres japanske eventyr op med "Hope". Se musikvideoen her.

I foråret lagde de verdensstjerner som Ariana Grande og Bruno Mars bag sig i støvet og sagde sayōnara til dem, da de toppede hitlisterne et noget så eksostisk sted som Japan. Nu er drengene fra det danske rockband H.E.R.O. tilbage med første opfølger med dertilhørende musikvideo efter deres megasucces.

LÆS OGSÅ: Dansk rockband er #1 i Japan


Hvis talen falder på de største rockbands i Danmark, er det nok de færreste, der som det første nævner H.E.R.O. Situationen er dog formentlig en helt anden i solopgangens land, hvor de har turneret med legenden Slash, spillet på den eksklusive og proppede Hokou Music Fest i Tokyo og ikke mindst toppet den japanske airplay chart i fire uger med hittet "Superpowers" fra pladen Humanic, som udkom den 26. april i år.

Nu udkommer gruppens næste singleudspil fra albummet, "Hope" som via musikvideoen, der består af personlige optagelser fra trioen, kaster lys over gruppens hektiske forløb i Japan i løbet af året. 

Forsanger Christoffer Stjerne fortæller, hvordan singlen tematisk er en dybt personlig sang om tro og religion: "Nogle klynger sig til deres religion, andre har noget andet, de holder fast i. HOPE handler om, at uanset hvad folk tror på, så ønsker jeg, at det virker for dem og hjælper dem, når de har brug for det."


Om lidt siger H.E.R.O igen konnichiwa til Japan, når de headliner deres egen første store turné til efteråret.

ANNONCE