Nyhed

Festivalen Fanø Vesterland 2020 udskydes

GAFFA.dk – alt om musik

Festivalen på Fanø bliver rykket til september 2020 på grund af coronavirus

Ø-festivalen Fanø Vesterland har offentliggjort, at de rykker årets arrangement fra den 22.-23. maj til den 4.-5. september grundet COVID-19.

”I forhold til Coronavirus, så ved ingen af os, hvordan situationen udvikler sig den kommende tid,” skriver Fanø Vesterland i et Facebook-opslag og tilføjer: ”Og helt ærligt, så tror vi ikke på, at vi kan eller skal holde festival på Fanø til maj.”


”Der er nogle helt basale og lavpraktiske ting, der skal være til stede og fungere, hvis Fanø Vesterland 2020 skal kunne afholdes – en af dem er blandt andet tid. Vi har brug for tid til at klargøre de fysiske rammer på festivalen – specielt nu, hvor vi kigger ind i år nul med en helt ny festivalplads,” fortsætter de beskeden.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival klar med nyt tiltag – og de har brug for jer!

Det er dog nu lykkedes festivalen at få en række overensstemmelser på plads, der muliggør, at begivenheden kan afholdes til efteråret.


Hvis du har købt billet, så er den gyldig til de nye datoer. Du kan også få refunderet billetter indtil den 15. april på Tikkio.com.

Fanø Vesterland har tidligere tilføjet artister til programmet såsom Tim Christensen, Magtens Korridorer, Medina, Poul Krebs, Folkeklubben, Soleima, Sko/Torp, Jonah Blacksmith og mange andre.


ANNONCE