Nyhed

Guitaristen Derek Jones er død, kun 35 år gammel

GAFFA.dk - Alt om musik

Derek Jones, guitarist i Las Vegas-rockbandet Falling In Reverse, er gået bort 35 år gammel.

Dette skriver BlabberMouth.

Bandets sanger Ronnie Radke bekræftede dødsfaldet i går, da han på Twitter offentliggjorde fire billeder af Derek Jones og skrev:


– Jeg kommer aldrig til at glemme, da du hentede mig ved fængslet i din gamle tourbus, så vi kunne starte Falling In Reverse. Al din energi vil være i musikken for altid. Hvil i fred, Derek Jones. Mit hjerte brister.

I 2010 blev Derek Jones en del af Falling In Reverse og har siden spillet guitar på samtlige album. Gruppen har udgivet fire album i årene 2011-2017, og de to første gik top 20 i USA. Forinden var han medlem af hardcore-bandet A Smile From The Trenches.


 

ANNONCE