GAFFA.dk - Alt om musik
Fra klokken 23.00 i aften dansk tid kan du opleve Radioheads fuldlængdekoncert fra Coachella i 2012.
De levende legender i Radiohead, med Thom Yorke i front, har været gavmilde i april. Siden den 6. i denne måned har gruppen indtil videre uploaded tre fuldlængdekoncerter på deres YouTube-kanal, der har 1,9 millioner abonnenter.
Koncerterne tæller:
Radiohead - Live from a tent in Dublin (oktober 2000)
Radiohead - Live in Berlin (september 2016)
Radiohead - Live in Buenos Aires (marts 2009)
Nu gør de det igen, og fra i aften klokken 23.00 kan du se hele deres optræden fra Coachella i 2012. Via deres YouTube-kanal kan du skrive dig op til at få en notifikation, når koncerten bliver offentligjort.
Alle Radioheads tiltag er et led i kampagnen #StayHome, der med kvalitetsunderholdning forsøger at gøre folk opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at de bliver hjemme under covid-19 pandemien.
Herunder kan du holde øje med den kommende offentligørrelse af koncerten fra Coachella.