Nyhed

Ambient-legenden Harold Budd er død

GAFFA.dk – alt om musik

Komponisten og pianisten blev 84 år

Den amerikanske komponist og pianist Harold Budd er død af komplikationer i forbindelse med Covid-19, skriver hans officielle Facebook-side (se nederst). Harold Budd blev 84 år gammel.

Harold Budd var en stilskaber inden for den helt lavmælte ambient-musik og arbejdede sammen med blandt andre den åndsbeslægtede producerlegende Brian Eno og med guitaristen Robin Guthrie, kendt fra det hedengangne dreampop-band Cocteau Twins. Budd udgav også et album sammen med Cocteau Twins-medlemmerne, The Moon and the Melodies i 1986.


Budd blev født i Los Angeles, spillede trommer i hæren og blev uddannet komponist fra University of Southern California, hvor han blandt andet blev undervist af komponisten Ingolf Dahl. Her blev han for alvor interesseret i minimalismen, som han senere udviklede i retning af ambient-musikken, om end han ikke brød sig om betegnelsen ambient.

Komponisten albumdebuterede i 1978 med The Pavillon of Dreams, produceret af Brian Eno. Han udsendte en lang række album, var aktiv til sin død og udgav sit seneste album, Another Flower, fredag den 4. december i år, indspillet med den mangeårige samarbejdspartner Robin Guthrie.

LÆS OGSÅ: PORTRÆT: Cocteau Twins – I poppens drømmeland


Hør en af Harold Budds mest kendte kompositioner, "Olancha Farewell" fra 1986:

HAROLD BUDD 1936-2020 Harold Budd passed away today at age 84 years old from complications of COVID-19. Thank you to...


Slået op af Harold BuddTirsdag den 8. december 2020
ANNONCE