Nyhed

Dolly Parton planlægger verdensturné i 2021

GAFFA.dk – alt om musik

Hvis coronavirussen tillader det

Næste år, nærmere betegnet den 19. januar 2021, fylder countrylegenden Dolly Parton 75 år, og i den anledning har hun tænkt sig at tage på verdensturné i 2021 – om coronavirussen tillader det. 

Koncertarrangøren Neil Warnock fra United Talent Agency fortæller til branchesitet Music Week, at planen er at besøge 15 stadions rundt om i verden i 2021. Byer og tidspunkter er endnu ikke offentliggjort.


"Forvent at 'Dolly Fest' går globalt på 15 stadioner, som vi har reserveret lige nu. Og det bliver meget Dolly-agtigt."

Dolly Parton planlægger også et Broadway-show i 2021 og har ligeledes både en bog og et album på vej, ligesom hun vil medvirke i flere film.

For tiden er hun aktuel med julealbummet A Holly Dolly Christmas, i Netflix-filmen Christmas on the Square og med bogen Songteller: My Life in Lyrics, hvor hun fortæller om inspirationen til en række af sine sange.


Veteranen gav senest koncert i Danmark i 2014, hvor hun optrådte i Forum, og GAFFAs anmelder var forholdsvis tilfreds.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Mellem tåkrummende tomgang og ægte tårer

GAFFA var for nylig så heldige at få et eksklusivt og åbenhjertigt interview med Dolly Parton, og du kan læse det i GAFFAs aktuelle decembernummer eller online lige her


ANNONCE