Nyhed

FØR VALENTINSDAG: Her er de 10 mest streamede kærlighedssange

GAFFA.dk – alt om musik

Førstepladsen indtages af John Legends ”All of Me” og overgår blandt andet Ed Sheeran, Adele og Bruno Mars

I anledningen af at Valentinsdag står for døren, har Spotify afsløret streamingtjenestens mest spillede kærlighedssange. Listen bliver toppet af John Legends r&b-ballade ”All of Me” med over 1,1 milliard afspilninger. Dette har gjort stort indtryk på den 41-årige musiker og skuespiller:

– ­Jeg er så beæret over at vide, at vi har lavet en sang, der betyder så meget for så mange mennesker. Jeg skrev sangen for at udtrykke mine følelser for den kvinde, jeg elsker, da vi var ved at forpligte os til et helt liv sammen. Men de bedste sange udtrykker ofte både noget personligt og noget universelt på samme tid. Og jeg er taknemmelig for, at forelskede mennesker i hele verden kan relatere sig til sangen og har gjort den til deres egen, udtaler han til Spotify.


LÆS OGSÅ: Det mest streamede på Spotify i 2019

Spotify har baseret undersøgelsesresultat ud fra, at ”All of Me” er den sang, der er tilføjet til flest playlister med ordet ”kærlighed” i titlen. Sangen er også den mest afspillede blandt både mænd og kvinder på playlister kaldt ”Valentinsdag”, og i alt er den tilføjet til mere end 29 millioner playlister. Derudover steg antallet af streaminger af ”All of Me” med hele 85 procent den 14. februar i 2017.

Det er ikke blot karrieren, men også udseendet John Legend har styr på. Magasinet People kårede ham nemlig som ”den mest sexede mand i live” i 2019.


Ifølge Spotify er der en stigende trend blandt brugere, der deler deres Valentins-playlister med hinanden. Så hvis man ikke vil sige det med blomster, kan man jo altid sige det med musik. Du kan se listen med de Top 10-kærlighedssange herunder:

  1. “All of Me” - John Legend
  2. “Thinking out Loud” - Ed Sheeran
  3. “Just the Way You Are” - Bruno Mars
  4. “I Will Always Love You” - Whitney Houston
  5. “Can't Help Falling in Love” - Elvis Presley
  6. “My Girl” - The Temptations
  7. “Make You Feel My Love” - Adele
  8. “Perfect” - Ed Sheeran
  9. “I Don't Want to Miss a Thing - from "Armageddon" – Aerosmith
  10. “I'm Yours” - Jason Mraz

ANNONCE