Nyhed

Spot Festival offentliggør yderligere 24 navne

GAFFA.dk – alt om musik

Spot Festival har tilføjet yderligere 24 navne til sit program, heriblandt Soleima, FOOL og Rangleklods.

Spot Festival, som løber af stablen fra den 30. april til 3. maj, har i dag præsenteret såvel nye som veletablerede navne til deres program. Artisterne spænder genremæssigt bredt.

Af de måske mest kendte ansigter er FOOL, Rangleklods, Soleima (billedet) og Jonah Blacksmith at finde på programmet.

LÆS OGSÅ: Spot Festival klar med 20 nye navne

Det bliver spændende at se, hvilket udtryk Rangleklods kommer med til årets festival.

Det energiske rockband Joyce er et af de navne, som er værd at bemærke. Det unge danske band har kun udgivet to singler, men lyden og energien er ikke til at tage fejl af. Især ”Djævlen” er et lyt værd. Joyce skal i øvrigt spille til årets GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus 26. februar.

Angående Mig er et ungt band med Laura Lilholt Andersen som frontkvinde. Hun vandt KarriereKanonen sidste år og har siden da udgivet to numre. 

LÆS OGSÅ: Reportage: Finalen i KarriereKanonen 2019

Af andre unge og interessante kunstnere kan Soleima, Ida Laurberg og Mia Berg nævnes. Soleima kommer sammen med strygeensemblet Live Strings, som har spillet med en række store internationale og nationale kunstnere. Soleima er yderst aktuel, senest med sin single ”Roses”.

Ida Laurberg er en 19-årig singer-songwriter, som tog verden med storm, da hun 16 år gammel udgav ”Puppy Dog Eyes” – et nummer, der fik stor opmærksomhed og er blevet streamet mere end 10 millioner gange. For nylig har hun været på turné som opvarmning for Jada.

LÆS OGSÅ: Ungt stjerneskud udgiver ærlig sang og video om grufuld oplevelse

Norske Mia Berg er også en ung sangerinde, som bevæger sig indenfor popgenren. Hun udgav sin første ep i 2019, hvor blandt andet ”Hurry” er at finde.

I den mere rockede afdeling finder vi bands som Astronaut, Deadpan, Calbys og Skinny Violet.

Se hele festivalens line-up her.

Du kan købe billetter med rabat via GAFFA Plus – læs mere her

Nye offentliggjorte navne:

Amanda Tenfjord
Angående Mig
Astronaut
Bette
Calbys
Deadpan
FOOL
Golden Core
Goldie 6is
Greta Svabo Bech
Hannes
Ida Laurberg
Jesse Markin
JEREMYTROY
Jonah Blacksmith
Joyce
Mia Berg
Rangleklods
Skinny Violet
Soleima X Live Strings
Sunx
Takykardia
TÅRN
Ydegirl

Varm op med Soleimas nye single, "Roses":

ANNONCE