GAFFA.dk - alt om musik
København og Aarhus får besøg af Kidd til oktober
En udsolgt koncert i Store Vega den 23. oktober har betydet, at Kidd har udvidet med to koncerter i henholdsvis Store Vega den 22. oktober og på Train i Aarhus den 24. oktober.
Efter flere års pause udgav Kidd, der bærer det borgerlige navn Nicholas Westwood Kidd, i starten af maj singlerne ”Gang igen” og ”Bare dans”, som vi blandt meget andet kan forvente at høre i de to danske storbyer til efteråret.
LÆS OGSÅ: Kidd udgiver første single i tre år
Kidd, der brød igennem med ”Kysset med Jamel” og ”Ik’ lavet penge” tilbage i 2011, har udgivet to albums i henholdsvis 2011 (Greatest Hits 2011) og 2014 (Kiddæsancen). Siden har han også udgivet ep’en Heimdals Port i 2015 under kunstnernavnet Heimdals Sidste Vogter.
Billetter til koncerterne kommer i salg i morgen onsdag den 10. juni klokken 12.00 og kan købes lige her.
Turné:
22. oktober, Store Vega, København
23. oktober, Store Vega, København (udsolgt)
24. oktober, Train, Aarhus
Er du lettere tirsdagstræt, kan du komme i gear med Kidds ”Bare dans” her:





