Nyhed

Dave Grohl springer ud som historiefortæller på Instagram

GAFFA.dk – alt om musik

Foo Fighters-frontmand, Nirvana-trommeslager, børneshows-medvært og spøgelsesjæger. Dave Grohl vil dele livshistorier på Instagram, og der er ikke så få af dem.

”Hej. Jeg hedder Dave. Nogle gange spiller jeg trommer. Nogle gange spiller jeg guitar. Nogle gange fortæller jeg historier” skriver den 51-årige rock’n’roller Dave Grohl i et opslag på sin nye Instagram-profil, davetruestories. Han fortsætter:

”Lige nu leder jeg efter arbejde, så jeg tænkte, at jeg kunne bruge tiden på at skrive rigtige historier, der får folk til at smile. (Jeg er også en totalt fucking idiot, der ikke kan finde ud af at lave ingenting).”


LÆS OGS: VIDEO: Dave Grohl rocker ud i børneshow

”Min mor var en fremragende engelsklærer, min far en vild taleskriver, så jeg besluttede mig for at gøre oprør ved ikke at tage hensyn til grammatik og tegnsætning i skolen (og spille høj dødsmetal firetyvetimer i døgnet fra mit værelse). Så… Vær barmhjertig. Jeg går ikke efter en Nobelpris i litteratur. Jeg glæder mig til at dele nogle af de mest vanvittige øjeblikke i mit liv med jer. Bliv hængende!”, skriver Grohl, hvorefter han afslutter: ”Vask dine fucking hænder.”

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Dave Grohl (@davestruestories) den


Udover at være kendt fra legendariske grupper som Nirvana, Queens of the Stone Age, Them Crooked Vultures og selvfølgelig Foo Fighters, er Grohl også berygtet for at være rundhåndet med de skøre historier. Tidligere på ugen kom det for eksempel frem, at han og de andre Foo’er har været på spøgelsesjagt i deres angiveligt hjemsøgte studie.

LÆS OGSÅ: Se Dave Grohl og Brandi Carlile som gademusikanter i Seattle

I øvrigt er profilbilledet på davetruestories et billede af Grohls brækkede ben; en skade han pådrog sig under en Foo Fighters-koncert i Sverige i 2015. Efter at bandet havde spillet et par numre faldt Grohl ned af scenen og bad de andre bandmedlemmer om at spille et par cover-sange, da han selv skulle på hospitalet. Der gik dog ikke mere end et par minutter, før han blev båret ind på scenen syngende med på Queens og David Bowies ”Under Pressure”. Koncerten fortsatte derefter. Fremragende historie til eventyrbogen!


Dave Grohl brækker sit ben under Foo Fighters-koncert:

ANNONCE