GAFFA.dk – alt om musik
Doom-metalbandet Katla varmer op
Den aarhusianske dødsmetalgruppe Baest drager til marts på en stor danmarksturné, og nu har de fundet opvarmningen til hele touren, nemlig det københavnske doom-metalband Katla.
Katla blev dannet i 2017, efter at de tre medlemmer mødtes på Copenhell. De udgav i juli og september i år den todelte ep Warmongering Luciferians, som de selv beskriver sådan:
"På ep’ens første halvdel fortæller vi historien om vikingerne, der drager tilbage til England og får udslettet romerne og den tankegang, kirken har fået implementeret i folks sind, hvor den anden halvdel så tager udgangspunkt i, hvordan verden reelt ville se ud, hvis det var sket."
LÆS OGSÅ: KATLA-interview: "Det handler om at bryde fri af nogle normer"
GAFFAs anmelder var ikke spor begejstret for Katlas ep, som kun fik tildelt en enkelt stjerne, men de har dog fået positive anmeldelser i andre medier – sådan er vi så forskellige.
LÆS OGSÅ: Trøstesløs dommedagsmetal sender anmelder i kulkælderen
Baest og Katla kan opleves her:
04.03 DK Aalborg, Skråen
05.03 DK Turbinen, Randers
06.03 DK Horsens, Horsens Ny Teater (uden Katla)
12.03 DK Holbæk, Elværket
13.03 DK Kongens Lyngby, Templet
18.03 DK Herning, Fermaten
19.03 DK Roskilde, Gimle
20.03 DK Sønderborg, Sønderborghus
25.03 DK Silkeborg, Kedelhuset
26.03 DK Esbjerg, Tobakken
27.03 DK Odense, Posten
01.04 DK Copenhagen, Pumpehuset *UDSOLGT*
02.04 DK Copenhagen, Pumpehuset
03.04 DK Aarhus, Train
Varm op til opvarmningen med Katlas "Dragonlord":