Nyhed

SATIRE: Donald Trump siger farvel med "Bohemian Rhapsody"

GAFFA.dk – alt om musik

Meme-producenterne ligger ikke på den lade side

Efter adskillige dages stemmeoptælling står det nu klart, at den demokratiske kandidat Joe Biden bliver den 46. præsident for De Forenede Stater. Verdens meme-producenter i almindelighed og amerikanske ditto i særdeleshed har ikke ligget på den lade side siden da. Jenny Mäkivaara har sat ord og billeder sammen, så den afgående amerikanske præsident Donald Trump her siger farvel med Queen-klassikeren "Bohemian Rhapsody" fra 1975. Den russiske præsident Vladimir Putin står for klaverspillet. Derefter dukker et antal fremtrædende demokratiske politikere op.

I virkeligheden har Donald Trump endnu ikke erkendt sit nederlag – højst atypisk for en amerikansk præsident – så videoen nedenfor er det tætteste, vi endnu er kommet på et farvel fra ham.

"Bohemian Rhapsody" var oprindeligt tre sange, men sangskriver Freddie Mercury formåede ikke at afslutte dem. I stedet blev de sat sammen til et stykke musik, der trods sin usædvanlige sangstruktur, når det kommer til popmusik, formåede at blive en klassiker, der indtil videre har overlevet i næsten et halvt århundrede.


p>

LÆS OGSÅ: The Simpsons-stjerne griller Trump i to musikvideoer

ANNONCE