Nyhed

Truet københavnsk spillested klar til genåbning

GAFFA.dk – alt om musik

Stengade i København åbner dørene op den 15. januar 2021.

Det tidligere truede spillested Stengade melder godt nyt. Med en nyligt godkendt tre-års driftsaftale med Københavns Kommune er de nu klar til at åbne op i starten af det nye år.

Lige siden marts har Spillestedet Stengade været lukket grundet Covid-19, og selvom det bliver en udfordring for stedet – som hos alle andre – at afvikle koncerter med de gældende retningslinjer, er det en udfordring, de nu er klar til at møde for første gang siden nedlukningen.


LÆS OGSÅ: GAFFA UNDERSØGER: Hvad synes publikum om at gå til coronakoncert?

Ifølge en pressemeddelelse arbejdes der på højtryk for at finde den bedst mulige model for koncerter med 55 siddende publikummer, som er dét, der på nuværende tidspunkt er plads til, og med den nye driftsaftale i hus lover de, at de vil give den alt, hvad de har.

Den første begivenhed, som spillestedet Stengade skal lægge hus til, er Sorte Firkant Musikfestival, som du kan læse mere om her.


ANNONCE