Nyhed

DMA Jazz 2020 offentliggør årets nominerede

GAFFA.dk – alt om musik

Der er i år op til flere dobbeltnomineringer og et par nye tiltag til udvælgelsesprocessen for Danish Music Awards Jazz, der løber af stablen den 12. november på Bremen Teater.

Der er usædvanligt mange kunstnere, der er nomineret til mere end én kategori til DMA Jazz i år. Pianisten Jeppe Zeeberg er blandt andre nomineret i to kategorier, og Niels Vincentz sammen med Søren Kjærgaard, Thomas Morgan og Billy Hart har to vinderchancer i kategorien Årets Jazzudgivelse. Også den debuterende Laurits Hyllested, der er nomineret for sit album Darling River har mulighed for at tage hjem med to statuetter.

Desuden er saxofonist og komponist Maria Faust (billedet) og hendes Sacrum Facere-orkester både nomineret i kategorien Årets Jazzkomponist og Årets Eksperiment med albummet Organ, der scorede fem flotte stjerner hos GAFFA.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Skævt, kantet og fornyende. Respektindgydende

Årets Eksperiment er i øvrigt en ny kategori, der erstatter den tidligere pris, Årets Danske Særudgivelse. I feltet ses både velkendte og erfarne navne: Torben Snekkestad er nomineret med to forskellige trioer og to forskellige udgivelser, og den internationalt anerkendte noiseduo H E X er nomineret for pladen ms vodou. Et andet nyt tiltag i år er, at flere har mulighed for at løbe med en statuette i hovedkategorien.

Men det måske største nye tiltag er konceptet om blindlytning blandt dommerakademiet. Akademiet er ganske enkelt udelukkende blevet præsenteret for musikken – og ellers intet andet. Hverken navnene på musikerne, udgivelsens titel, pladeselskab, pladecover eller lignende var synligt for at skabe en så uspoleret og objektiv musikoplevelse som mulig.

De nominerede til DMA Jazz 2020

Årets Jazzudgivelse

Jakob Anderskov - Impressions of Bowie

Maluba Orchestra - Maluba Orchestra

Peter Rosendal with the Orchestra & Trio Mio - Trickster

Jeppe Zeeberg - Universal Disappointment

Kira Skov - I Nat Blir Vi Gamle

Niels Vincentz, Søren Kjærgaard, Thomas Morgan, Billy Hart - Heaven In A Wild Flower

Niels Vincentz, Søren Kjærgaard, Thomas Morgan, Billy Hart  - The Vertical Perspective

Laurits Hyllested - Darling River

Årets Jazzkomponist

Laurits Hyllested - Darling River

Maria Faust for Maria Faust Sacrum Facere - ORGAN

Jeppe Zeeberg - Universal Disappointment

Jonathan Andersen - Tiny Grass Is Dreaming

Pernille Bévort for Radio Bévort - BLIK

Årets Eksperiment

Teguh Permana & Yngel - Teguh Permana & Yngel

H E X - ms vodou

Maria Faust Sacrum Facere - ORGAN

Snekkestad, Fernández, Guy - The Swiftest

Parker, Anker, Snekkestad - Inferences

Årets Vokaljazzudgivelse

Sinne Eeg & The Danish Radio Big Band - We’ve Just Begun

Marie Mørck Quartet - Fooling Around

Mette Juul - Change

Cæcilie Nordby - Portraying

Iris Bergcrantz - Young Dreams

Årets Nye Navn

Nikola Bankov - Bright Future

KØS - An Uncaught Bird

Brim - Anthropocene

P8 Jazz-prisen - årets ildsjæl

Nana Pi

Charlotte Bertelsen

Kenneth Dahl Knudsen

Børnejazzprisen

Hej Jazz

Body Rhythm Factory

Jorden Rundt med Malene Kjærgaard

Børnejazzprisen uddeles allerede d. 7. november ved et særskilt show – læs mere om showet og de nominerede her.