Nyhed

Ice Cube forklarer sig, efter han takkes af Trump-rådgiver

GAFFA.dk – alt om musik

”Min hiphop-HELT Ice Cube samarbejder med Den Mørke Side”

Donald Trumps rådgiver Katrina Pierson gav et velmenende skud ud til den afroamerikanske rapper Ice Cube i går, onsdag. Det skyldes, at rapperen, hvis rigtige navn er O’Shea Jackson, har hjulpet Trump-administrationen med at udarbejde den såkaldte Platinum Plan.

Denne plan er et fire-års initiativ, der blandt andet siger efter at skabe tre millioner nye jobs for afroamerikanske borgere og jonglerer med svimlende 500 milliarder dollars.

Det ligner som udgangspunkt en god nyhed for det såkaldte ”black community”, altså den afroamerikanske befolkningsgruppe – hvilket måske forklarer, hvorfor Ice Cube har blandet sig.

LÆS OGSÅ: Disse artister ville Trump have haft til sin indsættelse


Men republikanerne har ikke været kendt for deres velvilje til ”the black community” på det sidste, og derfor har nyheden om Ice Cubes involvering i partiets planer fået en noget blandet modtagelse.

Flere berømte afroamerikanere, heriblandt skuespiller Don Cheadle og The Roots-musiker Questlove, har reageret. Questlove skriver: ”Indtil jeg hører det fra hestens egen mund, læner jeg mig tilbage” og bruger en appelsin-emoji til omtale af den amerikanske præsident.

Ice Cube forklarer, at involveringen kommer sig af hans eget samarbejde med Contract With Black America, forkortet CWBA. I et tweet fra i dag, torsdag, skriver han, at Trumps republikanske administration viste mere entusiasme for planen, end demokraternes Joe Biden gjorde.

LÆS OGSÅ: Stjernerne reagerer på Trump og Bidens katastrofale præsidentdebat

Han skriver: ”Fakta: Jeg sendte CWBA ud. Begge partier kontaktede mig. Demokraterne siger, at de vil kigge på CWBA efter valget. Trumps kampagne lavede nogle ændringer i deres plan, efter vi snakkede sammen om CWBA”.


Fra Danny Morrison Medias twitter kaldes Ice Cubes beslutning for ”et samarbejde med Den Mørke Side”. Rapperen svarer, at ”Begge sider er Den Mørke Side her i USA. De er alle ens, indtil noget ændrer sig for os.”

”De lyver og snyder alle sammen, men vi bliver nødt til at forhandle med dem, der har magten, ellers vil vores tilstand i det her land aldrig ændre sig. Vores retfærdighed er upartisk.”


Præsident Donald Trump har endnu ikke udtalt sig om Ice Cubes involvering.

ANNONCE