Nyhed

Kom hjem til Nick Cave i Den Sorte Diamant

GAFFA - alt om musik

Anmelderne har kastet både stjerner og hjerter efter udstillingen Stranger Than Kindness: The Nick Cave Exhibition, der giver et hidtil uset blik ind i musikeren, historiefortælleren og kulturikonets komplekse, kreative univers

Nick Cave er først og fremmest kendt som sangskriver og sanger i gruppen Nick Cave & The Bad Seeds, som igennem fire årtier har udgivet en stribe originale, velsælgende og kritiker-roste albums, men hans kunstneriske univers spænder i høj grad over langt flere udtryksformer herunder også prosa, skønlitteratur og manuskripter - alle med fortællingen i centrum.


Udstillingen Stranger Than Kindness er skabt særligt til Den Sorte Diamant sammen med Nick Cave selv, og inviterer publikum til at følge Caves udvikling som kunstner. Bag hvert værk ligger en lige så fascinerende kunstnerisk proces, der ikke oprindeligt var tiltænkt offentlighedens øjne – et indblik i de overordnede temaer i hans værker, hans arbejdsmetoder og hans mange inspirationskilder. Med udstillingen åbnes der op for de inderste dele af Caves kreative univers, præsenteret som en fortælling i sig selv.

gallery_large

Træd ind i Caves kontor! En af udstillingens installationer er en rekonstruktion af Nick Caves kontor Interiør, genstande og fotografier stammer fra Nick Caves private kontor og inkluderer hele kunstnerens bibliotek. Foto: Anders Sune Berg / Det Kgl. Bibliotek


En af rockhistoriens store originaler
I rockhistorien er Nick Cave en af de sande og store originaler. Umulig at sætte bås og med en imponerende spændvidde, idet han kan være både spirituel, henført og søgende som Van Morrison eller Leonard Cohen, men også skeje ud i grovkornet og uforsonlig psychobilly som The Cramps eller Gun Club. I sin musik og kunst gennemspiller han dog konstant sit eget repertoire af temaer – religion, død, kærlighed, vold – hvis baggrund ofte har været et mørkt og mytisk Sydstats-USA. Historierne i hans sange rækker fra det bloddryppende til det engleblide. Han har ganske karakteristisk indspillet et album med titlen Murder Ballads (1996), hvis ni sange alle beretter om voldsomme og skæbnesvangre drabssager med personer, der er håbløst fanget i lidenskabernes vold. Men hans sangunivers kan samtidig være befolket af underskønne engle og eventyrlige havfruer og udsmykket med et formildende lag af pur, hvid sne. Sangenes personer – og fortælleren selv – synes konstant at vakle usikkert mellem det sakrale og det profane, mellem det romantiske og det forråede. Eller som Nick Groom, der er professor i engelsk ved Exeter Universitet, har konkluderet:
’Hans er en verden af kriminelle og ofre, kød og knogler, fremmedgørelse og ekstase, sindsforvirring og død. Men døden, som hjemsøger hans tekster som en dæmonisk stalker, er ikke slutningen.’

gallery_large

I den vilde tid i Berlin boede Nick Cave i denne lille hule, som også kan oplevelse genskabt i udstillingen. Foto: Anders Sune Berg / Det Kgl. Bibliotek


I samarbejde med Nick Cave
Udstillingen på Det Kgl. Bibliotek udfolder hele Nick Caves skabende rolle i videste forstand. I forhold til sin kunst og den måde, den bliver til på, er han altid sin egen storyteller. Stranger Than Kindness er udviklet i tæt samarbejde med Nick Cave med henblik på at skabe en række rumlige installationer, der lukker publikum helt ind i kunstnerens tankeunivers og kreative proces. Det er en sanselig, fysisk fortælling, hvor rummet og udstillingsdesignet bliver en forlængelse af de mange historier i Caves liv og tekster.


Nick Cave udtaler om udstillingen og samarbejdet:
“When the Royal Danish Library contacted me with the idea of a “Nick Cave Exhibition” I was reluctant to get involved. I am not nostalgic by nature and I had no time for a trip down Memory Lane. But the team at the library were clearly serious people with a wonderful infectious energy and they drew me in! We created an exhibition that is unlike anything that has gone before, its feet rooted in the past but that reaches into the uncertain future. In the end we were able to put together an exhibition of extraordinary detail that commented on the fragile and vulnerable nature of identity. I am so proud to be a part of this unique and unorthodox exhibition—a shattered history we called Stranger Than Kindness.”

Køb billet til udstillingen HER

ANNONCE