GAFFA.dk – alt om musik
The Dukes står bag albummet, hvor Steve Earle indspiller sin afdøde søns sange
Countrystjernen Steve Earle indspiller et hyldestalbum til sin nyligt afdøde søn, musiker Justin Townes Earle. Sådan skriver flere medier, der har fået færten af den rørende nyhed.
Earle the Younger, som han også bliver kaldt, døde den 23. august, bare 38 år gammel – det menes, årsagen er en overdosis af narkotika, men det er ikke bekræftet for offentligheden. Justin var countrymusiker ligesom sin far.
Faderen, Steve Earle, indspiller i den tragiske anledning et coveralbum med sit band The Dukes i næste måned. Sangene er alle skrevet af sønnen, og albummet er planlagt til at blive udgivet i januar 2021 – hvor Justin ville være fyldt 39 år.
LÆS OGSÅ: Singer-songwriteren Justin Townes Earle er død, 38 år
Alle indtægter fra albummet vil gå til Justin Townes Earles' datter Etta St. James Earle.
Justin Townes Earle 1982-2020 pic.twitter.com/AzerqkUZa1
— Steve Earle (@SteveEarle) August 24, 2020
Se en NPR Tiny Desk-optræden med Justin Townes Earle: