Nyhed

Mariah Carey afslører medvirken på alternativt rockalbum

GAFFA.dk – alt om musik

Someone’s Ugly Daughter, et album fra 1995 af bandet Chick i genren alternativ rock, indeholder produktion, sangskrivning og baggrundsvokal af Mariah Carey.

Det afslører sangerinden i et tweet, der omhandler hendes memoir, som udkommer i morgen, tirsdag den 29. september under titlen The Meaning of Mariah Carey.

Det er aldrig blevet offentliggjort af sangerinden tidligere, at hun i 1995, imens hun arbejdede på albummet Daydream, var med til at producere det alternative rockalbum. I tweetet, som kan findes nedenfor, kan man høre et uddrag af Chick-sangen ”Hermit”, hvori baggrundsvokalen er indspillet af Mariah Carey i egen høje person.


LÆS OGSÅ: Mariah Carey annoncerer sjældenheds-opsamling og bonus-single

Hun skriver i uddraget fra memoiret: “Jeg tog mine små alt-rock-sange med til bandet og nynnede et fjollet guitarriff. De tog idéerne til sig, og vi indspillede omgående. Det var utidigt, råt og umiddelbart, og bandet gik virkelig ind i det. Jeg begyndte faktisk at elske nogle af sangene. Jeg gik helt ind i karakteren. (…) Jeg så totalt frem til at arbejde med mit alter-ego band efter Daydream hver aften.”

 

ANNONCE