Nyhed

Ny single og video fra Wolf Alice – "en kæmpe koncert-energiudladning"

GAFFA.dk – alt om musik

Det prisvindende band er også snart klar med album nummer tre

Det britiske alternative rockband Wolf Alice har udgivet nummeret ‘’Smile’’, der er endnu en single fra deres kommende album Blue Weekend, som er ude 11. juni. Bandet annoncerede nyheden om deres kommende tredje studiealbum i februar, og de udgav i samme omgang singlen ‘’The Last Man On Earth’’. 

Bandet, der blev dannet i 2010, består af Ellie Rowsell på leadvokal og guitar, Joff Oddie på guitar og vokal, Theo Ellis på bas og Joel Amey på trommer. Rowsell og Oddie startede bandet som duo, og duoen blev senere til en kvartet. 


Wolf Alices debutalbum My Love Is Cool fra 2015 nåede en andenplads på den britiske hitliste, og efterfølgeren, 2018-albummet Visions Of A Life, vandt Mercury-prisen. Blue Weekend bliver dermed gruppens tredje studiealbum. 

I skabelsen af Blue Weekend søgte gruppen langt væk fra tourbusser, autograf-hungrende fans og awardshows for i stedet at optage albummet i Somerset i det sydvestlige England. Albummet er produceret af Markus Dravs, der også har arbejdet med navne som Arcade Fire, Björk, Brian Eno og Florence + The Machine.

“Dette er en af de sange, vi skrev og tænkte, at vi ville spille live. Jeg savner følelsen af at synge på scenen. “Smile” repræsenterer energien i vores live-show. Det er en kæmpe koncert-energiudladning’’, fortæller Ellie Rowsell om den nye single ‘’Smile’’. Musikvideoen til ‘’Smile’’ er instrueret af Jordan Hemmingway, som gruppen også samarbejdede med på ‘’The Last Man On Earth’’. 


Læs også: Wolf Alice: My Love is Cool 

Hør ‘’Smile’’ og se musikvideoen lige her:

Artiklen fortsætter efter videoen

Bandet udgav i sidst uge særlig liveversion af ‘’The Last Man On Earth’’, som kan høres lige her:



ANNONCE