Nyhed

Staind-frontmand kritiserer Bruce Springsteen og statue-nedrivning på ny sang

GAFFA.dk – alt om musik

Den 49-årige amerikaner er ikke tilfreds med tidens trends

Aaron Lewis ‒ frontmand i det amerikanske rockband Staind ‒ har offentliggjort det super-konservative og hyperpatriotiske nummer ‘’Am I The Only One’’, hvor han kritiserer nedrivningen af statuer, manglende patriotisme blandt sine medborgere og selveste Bruce Springsteen, skriver NME.

Lewis, der er en udtalt støtte af eks-præsidenten Donald Trump, fremførte nummeret den 12. marts til en solokoncert i Texas, der var en af de første stater til at droppe sine coronarestriktioner. I ‘’Am I The Only One’’ udtrykker Lewis sin frustration over sine ‘’hjernevaskede’’ landsfæller og deres manglende villighed til at dø for fædrelandet: 


‘’Am I the only one not brainwashed / Making my way through the land of the lost / Who still gives a shit‘’ og senere: ‘’Am I the only one willing to fight / For my love of the red and white and the blue’’. 

Oprevetheden tager til i sangens andet vers, hvor en frustreret Lewis spørger: ‘’Am I the only one willing to bleed / Or take a bullet for being free?’’ Tilsyneladende er Bruce Springsteen også for progressiv og dermed uamerikansk til Lewis, der spørger om han er den eneste, der ikke længere synger med, når der bliver spillet en Springsteen-sang: “Am I the only one / who quit singing along every time they play a Springsteen song.”

Staind blev dannet i 1995, og gruppen har udgivet syv studiealbum, senest i 2011. Aaron Lewis er bandets forsanger og guitarist, men har siden 2011 også haft en solokarriere i countrymusik, hvor han debuterede i 2011 med ep’en Town Line.


LÆS OGSÅ: Coronaskeptisk rocksanger testet positiv for COVID-19 

Hør ‘’Am I The Only One’’ fra Aaron Lewis’ liveoptræden i Texas her:


ANNONCE