Nyhed

25 spændende gratiskoncerter på Klostertorv i anledning af Aarhus Festuge

GAFFA.dk – alt om musik

Kulturfestivalen Cluster Square holder i år en række koncerter til fordel for de mange vækstlagsartister i byen, der kan opleves gratis under festugen

I forbindelse med Aarhus Festuge omdannes Klostertorvet til Kulturfestivalen Cluster Square, hvor der vil være 25 gratis koncerter mellem den 27. august og den 4. september. Festivalen prioriterer i år de lokale vækstlagskunstnere for at bidrage til at genskabe det stærke fællesskab omkring livemusikken. 

På musikprogrammet i år kan man blandt andet opleve Soon, JONAH, veiles (billedet) og mange flere inden for både rock, pop, indiepop og andre genrer. Ud over musikken vil der desuden være mulighed for at deltage i workshops og opleve talks, hygge og fællesskab. 


Den soul-og r&b-inspirerede popduo Soon er i gang med at producere deres debutalbum. Deres nyeste single “Soda” kører i øjeblikket i rotation på P3 og The Voice. 23-årige JONAH er også i fuld gang med at færdiggøre sit debutprojekt, der bliver en ep, som er sat til at udkomme snart. Musikalsk er han blandt andet inspireret af Lil Uzi Vert, Lord Siva og Cezinando. 

Producer, sanger og sangskriver veiles byder både på 808-bas, synths, strygere og akustisk klaver, og i juni i år var hun en af finalisterne til DRs KarriereKanonen. Hendes optræden fik i den sammenhæng stor ros af GAFFAs skribent: “Ligner i den grad en stjerne allerede og bestemt én, jeg skal se en hel koncert med så snart som muligt”.

Festivalen er arrangeret af Culture Works, der skaber og designer forskellige kulturelle oplevelser. I år er det femte gang, at Cluster Square afholdes, og arrangørerne glæder sig særligt i år til at puste liv i byens musik- og kulturliv oven på pandemien og dens tvungne koncertaflivninger. 


Følg med på arrangementets Facebook-begivenhed her.

LÆS OGSÅ: GAFFA På Græs klar med værter og spilleplan 

Se hele musikprogrammet her:


Fredag 27. august

16:00 ‒ William Wester

18:00 ‒ veiles


19:30 ‒ Alsace

21:00 ‒ HUNNID22

22:30 ‒ Blæst


23:00 ‒ Guilty Pleasure Night

Lørdag 28. august

16:00 ‒ Mellerup Efterskole


17:00 ‒ Pari Penn

18:30 ‒ JOAH

21:00 ‒ URO: I samarbejde med Train


22:30 ‒ R&b & hiphop night

Søndag 29. august 

15:00 ‒ En Mand Stærk


18:00 ‒ He Is Tall

19:00 ‒ Højskolesang Med Fairbar

21:00 ‒ Gemini Inc. 


Mandag 30. august 

18:00 ‒ Sology

20:00 ‒ Rusika


22:00 ‒ KODI

Tirsdag 31. august

18:00 ‒ Alexia Chambi


Onsdag 1. september

20:00 ‒ Jam Night

Torsdag 2. september


16:00 ‒ Lydsex

18:00 ‒ Kattens Bigband 

20:00 ‒ Aarhus Karaoke


Fredag 3. september

16:00 ‒ De4Maver

18:00 ‒ DownTown July


20:00 ‒ Fabräk

22:00 ‒ Snack Patrol

Lørdag 4. september


15:00 ‒ De4Maver

19:00 ‒ Kaizer

20:30 ‒ Giddy Goye


22:00 ‒ SOON i samarbejde med Train

23:00 ‒ Disco Night: DJ Christoffer Roussakis

ANNONCE