Nyhed

Aaliyah på vej med posthumt album - hør ny single med The Weeknd

GAFFA - alt om musik

Du kan høre en ny single med Aaliyah og The Weeknd allerede nu

Det er mere end 20 år siden, den 22-årige sanger Aaliyah døde i et flystyrt. Men nu kan fans angiveligt se frem til et "nyt" album med stjernen, som inden sin tragiske død også nåede at markere sig som skuespiller- og at være kortvarigt gift med den overgrebsanklagede musikmogul R. Kelly, da Aaliyah var bare 15 år.

De tre album, som Aaliyah nåede at udgive i sin korte levetid, udkom på onklen Barry Hankersons selskab Blackground Records. Tidligere på året annoncerede Hankerson, at han nu endelig var klar til at udgive bagkataloget til streamingtjenestern, i et samarbejde med selskabet Empire. 


"Tak til alle hendes mange fans for at holde musikken i live", hed det dengang i en pressemeddelelse fra Hankerson, som tilføjede: "Jeg beklager, at det tog så lang tid, men når du mister et familiemedlem så uventet, tager det tid at håndtere sorgen. Jeg har besluttet at udgive Aaliyahs musik for at holde hendes eftermæle i live."

LÆS OGSÅ: R. Kelly anklages for overgreb på mindreårig Aaliyah

Og nu udkommer altså en ny single med Aaliyah og The Weeknd, som kan høres herunder. Det er ikke første gang, The Weeknd arbejder videre med efterladte Aaliyah-optagelser. I 2011 samplede han således hendes 2001-sang "Rock the Boat" til sit album Trilogy. Samplet endte dog med at blive sorteret fra og blev først offentliggjort i foråret 2021. 


Samtidig med den nye Aaliyah-single er The Weeknd aktuel med en ny sang med FKA Twigs betitlet "Tears in the Club", ligesom han for nylig har samarbejdet med såvel Post Malone som Swedish House Mafia og Rosalía.

ANNONCE