Nyhed

Fra Københavns Universitet til app-udvikler i politiet

GAFFA - alt om musik

Det er ikke kun betjente, der er ansat i politiet. Da mere og mere af politiets arbejde med fordel kan klares på computeren og mobilen, bliver it-medarbejderen også en vigtigere og vigtigere del af politiets samlede korps.

Sara Beukel Vinther er uddannet cand.mag i kommunikation og it fra Københavns Universitet og arbejder i dag som it-konsulent i Koncern IT i Rigspolitiet. Til daglig udvikler hun sammen med sine kolleger nye apps og programmer, så politikollegerne altid har de bedste it-værktøjer til deres opgaver i den skarpe ende. 

”Det er et utroligt spændende arbejde, for det, vi laver, har en stor og direkte betydning for politifolkene på gaden. Vi drifter, vedligeholder og udvikler de værktøjer, der gør, at betjentene kan klare en masse, mens de er ude på en opgave og ikke nødvendigvis først skal ind foran en computer på stationen,” siger Sara Beukel Vinther.

gallery_large

Sara er ansvarlig for en applikation, der bruges til at kontrollere dokumenter ved grænsen. Det er et arbejde, hvor dialogen med politikollegerne i kredsene er helt afgørende for, at app’en lever op til behovene i hverdagen. 


”Mine arbejdsdage ligner sjældent hinanden og jeg sætter særlig stor pris på at komme rundt og snakke med brugerne af de systemer, vi udvikler. Der er en særlig fællesskabsånd i politiet og det er en fed følelse, når man får positiv feedback fra fx politifolkene ved grænsen, og kan være med til at optimere deres arbejdsgange,” fortæller Sara Beukel Vinther.


Der er et stort politisk fokus på det arbejde, Sara og hendes kolleger i Koncern IT udfører. Som politiets egen it-afdeling tager de i alt 300 medarbejdere sig af både drift, udvikling og support i en organisation, der også skal kunne geare op og være parat, hvis en større, uvarslet hændelse rammer. 

Det er en travl hverdag, og på papiret kunne det også hurtigt blive en presset hverdag. Men det er ikke den følelse, Sara tager med hjem fra kontoret.

”Det er en rigtig god arbejdsplads. Folk er søde, og selvom der er travlt, så bliver jeg hørt af min leder, og vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen og trækker på hinandens forskelige kompetencer. Vi er alle meget forskellige, og det bidrager til den gode stemning,” siger Sara Beukel Vinther.


Den forskellighed handler også om, at ikke alle kommer med samme uddannelsesmæssige baggrund – noget Sara ser som en styrke.

”Der er plads til alle, så længe du har lyst til at lære. Jeg vidste fx ikke noget om servere og databasestruktur, da jeg startede her for snart fire år siden. Men det har jeg lært, og det er fedt. Vi skal sørge for en stabil drift og samtidig for, at politiet følger med it-udviklingen. Det gør, at vi hele tiden skal kunne kigge frem og tilegne os nyt med blik for, hvad organisationen har brug for. Den kombination, kan jeg rigtig godt lide,” siger Sara Beukel Vinther. Læs mere om job i politiet her.

ANNONCE