Nyhed

Sjælden David Bowie-demo fra 1965 sælges på auktion

GAFFA.dk – alt om musik

En indspilning af ”I Want Your Love” sælges for et større beløb

Hvis du står med lidt over 100.000 kroner på lommen og gerne vil købe et stykke sjældent musik, har du nu muligheden. Det drejer sig om David Bowie-sangen ”I Want Your Love” i en sjælden demoudgave, optaget af en teenage-udgave af David Bowie og hans daværende band Davy Jones and the Lower Third tilbage i 1965.

Ifølge NME vil demoen, der er på vinyl, ryge på auktion den 16. december, og prisen anslås at ryge helt op på 12.000 pund, det vil sige knap 105.000 danske kroner.


Auktionsholder Martin Hughes siger om det sjældne salg, citeret af NME:

"Sælgeren købte det fysiske musikarkiv fra et af verdens største forlag og fandt derfor en række fantastiske demoer og uhørte numre fra store kunstnere iblandt."

Tidligere på året var det muligt at købe et af David Bowies gamle jakkesæt, ligeledes på auktion. Prisen blev estimeret til at ligge mellem 10.000 og 15.000 pund, svarende til mellem knap 88.000 og 131.000 danske kroner.


Det todelte jakkesæt blev båret af musikikonet en enkelt aften i den historiske hang-out The Blitz Club, og blev gjort krav på af den legendariske promotor Steve Strange, efter at det blev efterladt i London-klubbens garderobe.

Angiveligt skullle Bowie have efterladt det Issey Miyake-designede jakkesæt efter at have bemærket adskillige cigaretforbrændinger på det, og derfor skiftet til et friskt outfit.

LÆS OGSÅ: David Bowies 75-års fødselsdag fejres med livestream-koncert


Hør demoudgaven af "I Want Your Love", som er til salg herunder:

ANNONCE