Nyhed

Communions offentliggør albumdato og ny single

GAFFA.dk – alt om musik

Knitrende guitar-hooks og følelsesladede vokaler

Den danske post-punkduo Communions er ude med ny single. “Bird of Passage” er en introduktion til temaet om selvforståelse, der kommer til at udgøre kernen af deres kommende album Pure Fabrication, som udkommer den 23. april. Den nye single følger i hælene på albummets første singleforløber "Splendour", der udkom i slutningen af 2020. Albummet, der bliver gruppens andet fuldlængdealbum, vil markere Communions' syvende år i træk med ny musik, efter gennembruddet med deres debut-ep Cobblestones i 2014. Sidste år blev de reduceret fra kvartet til duo.

Pure Fabrication bliver et 15 sange langt album, der ifølge bandet selv kan beskrives som en omvendt dannelseshistorie og Communions' måske mest sammenhængende udgivelse til dato. “Det er en mere moden realisering af alle de eksperimenter, vi har lavet. For mig er det et album, der indeholder alle de bedste sider fra hver af vores forrige udgivelser,” siger sanger og guitarist Martin Rehof i en pressemeddelelse.

Communions’ Rehof-brødre (den anden er bassist Mads Rehof) er født i Danmark, men boede i Seattle i 11 år, før de flyttede tilbage til København i deres teenageår. Denne splittelse af kulturelt ståsted formuleres i linjen "I make my kingdom everywhere", der refererer til følelsen om at være alle og ingen steder på én og samme gang. 


Musikvideo
Med singlen følger en tilhørende musikvideo, instrueret af Jonas Laibo. Musikvideoen kredser om forsangeren Mads, der symbolsk går gennem døre, som viser den konstant omskiftelige og udviklende identitet i livets faser. En tendens, der rodfæster sig i den ungdommelige selvrealisering. Videoen kan ses nedenfor.

LÆS OGSÅ: Communions: – Vi valgte navnet, fordi det så godt ud på skrift. Det lød sejt, du ved, det lød godt.


 

<


ANNONCE