GAFFA.dk – alt om musik
Danske AETHO og engelske Franky Wah står bag "Should Have Seen It Coming"
Den debuterende danske sangerinde og sangskriver AETHO opnåede den 4. februar den store ære at få sin sang "Should Have Seen It Coming" kåret til Hottest Record på BBC Radio 1 hos den indflydelsesrige radiovært Annie Mac. Hør sangen nedenfor og i radioprogrammet her – syv minutter inde.
"Should Have Seen It Coming" er lavet i samarbejde med den engelske danceproducer Franky Wah, som har udgivet en række singler siden 2017.
AETHO er 25 år gammel, bosat i Schweiz, hedder i virkeligheden Natasha Benedicta Olayinka Christensen og er datter af den danske iværksætter og forretningsmand Lars Seier Christensen og den britisk-nigerianske forretningskvinde Yvonne Seier Christensen. Begge forældre var og er store musikelskere.
Navnet "Aetho" stammer fra det græske ord Aitho og betyder "Jeg brænder". Navnet henviser ifølge AETHO til, at hun gerne vil vække følelser i andre og derfor er begyndt med sin egen indre ild. Hun er inspireret af både moderne soul og undergrunds-dancemusik og lover mere musik i 2021.
LÆS OGSÅ: Britiske musikere frygter for fremtidige Europa-tours efter Brexit
Hør "Should Have Seen It Coming":