GAFFA.dk – alt om musik
Går ind på en tredjeplads på vinylhitlisten
Dopha går direkte ind på en trejdeplads på vinylhitlisten med sit debutalbum, The Game. Her er hun ugens højeste nyhed foran Kickin Valentina med The Revenge of Rock på en sjetteplads, genudgivelsen af Dios Holy Diver fra 1983 på en niendeplads, Yungs Ongoing Dispute (nummer 11), One Directions Four fra 2014 (nummer 14), Jørgen Klubiens Family Vol. 1 & 2 oprindeligt udgivet i 2019 (nummer 18), Juice WRLDs Legends Never Die fra sidste år (21), Rhyes Home (25), Dios Strange Highways oprindeligt fra 1994 (35) og Aretha Franklins Amazing Grace fra 1972 (39) – sidstnævnte nok fordi filmen om samme album for nylig blev vist på DR.
Vinylhitlisten toppes af en re-entry, David Bowies Station to Station oprindeligt udsendt i 1976, og andenpladsen er Harry Styles' selvbetitlede debutalbum fra 2017.
Den samlede albumhitliste toppes igen i denne uge af Branco og Baba Business 2 foran The Weeknd og After Hours og The Kid Larois F*ck Love. Den eneste nyhed er Dopha og The Game, som går ind på en 39. plads.
Tracklisten har som førsteplads igen i denne uge Olivia Rodrigo og "Driver's License" foran en nyhed i form af RH featuring Branco med "McQueen" og The Kid Larois "Without You". Ugens anden nyhed er Node & Larry 44 med "Lad det gå" på en tiendeplads fulgt af Gobs' "Elskede" (nummer 28), Lord Sivas "Stjernerne" (38) og Hans Philips "Somendrøm – A Colors Show" (39).
Den mest spillede sang på de danske radioer er også i denne uge Drew og "I Wanna Be Dancing".
I GAFFAs februarnummer, der er ude 5. februar, kan du læse et stort interview med Dopha, og hun kan også opleves til GAFFA-Prisen 4. marts.
LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2021: Her er årets værter og de første fem livenavne