GAFFA.dk – alt om musik
Koncerten med Oklou afholdes lørdag den 23. oktober på Hotel Cecil
Bag kunstnernavnet Oklou står den franske producer og vokalist Marylou Mayniel. Kunstnerens første optræden i Danmark afholdes den 23. oktober på Hotel Cecil i København.
Oklou er vokset op i Frankrig og er klassisk uddannet på klaver og cello. Solistens musik opstår i mødet mellem den klassiske og den digitale verden, hvilket blandt andet kan høres på den seneste udgivelse, albummet Galore. Albummet er en blanding af kammermusik, poppet vokal og dybe elektroniske produktioner. Udgivelsen af albummet kommer i kølvandet på en række singler og samarbejder med blandt andet Mura Masa, Sega Bodega og Chynna.
Se Oklou udfolde sine sange live ved COLOURS Sessions, der udkom i 2020:
"Fall":
"Entertnmt":
Koncerten præsenteres i samarbejde med Manna, som er et tilbagevendende event i København, der præsenterer koncerter med nye internationale stjerner og lokale talenter. Tidligere optrædener til Manna inkluderer navne som Lil Halima, Barselona, Gents, Tarkykardia og Fraads.
Køb billetter til koncerten her
LÆS OGSÅ: MÅNEDENS SPILLESTED: Hotel Cecil – mere end bare et koncertsted