Nyhed

Ronnie James Dio udgiver posthum selvbiografi

GAFFA.dk - alt om musik

Selvbiografien Rainbow in the Dark udkommer den 27. juli 2021

Den karismatiske heavy-metalforsanger arbejdede på bogen indtil sin død tilbage i 2010, og den er nu blevet færdig i samarbejde med musikjournalisten Mick Wall. Dios nåede at tilbagelægge en 50 år lang karriere, der bød på forsanger-positioner i ikoniske bands som Elf, Rainbow, Black Sabbath og Dio samt Heaven & Hell. Og det er netop fra livet i disse tider, at fans kan forvente historier.

LÆS OGSÅ: Black Sabbath-ikon er chokeret over hitsang – "modbydeligt"


Nyheden om den posthume udgivelse kommer i kølvandet på nyheden om, at der er en dokumentarproduktion i gang om netop Dios liv. Dio, der desuden fik introduceret "djævletegnet" i heavy-metal miljøet, måtte desværre se sig slået af kræften i en alder af 67 år. Hans enke Wendy bliver en del af den kommende dokumentar, hvor der kommer til at blive delt usete klip, der skal fortælle historien bag facaden.

LÆS OGSÅ: Ronnie James Dio genopstår på Wacken

Tilbage i 2014 udkom et hyldestalbum til Dio med coverversioner af sange fra hans karriere. På pladen bidrog blandt andet Metallica med et medley af numre fra Rainbow-tiden.

Se musikvideoen til Dio-klassikeren "Holy Diver" fra 1983:

ANNONCE