Nyhed

RY X kommer til Danmark

GAFFA.dk - Alt om musik

God nyt til dem, der venter på at kunne komme til koncerterer igen

Den australske, amerikansk bosatte singer-songwriter RY X lægger vejen forbi København, når han i forbindelse med sin kommende Europa-turné giver koncert i DR Koncerthuset den 5. marts 2022.

Ry X debuterede i 2013 med ep’en Berlin, hvor titelnummeret blev sangerens store gennembrud. Siden har han udgivet tre albums, Dawn i 2016, Unfurl i 2019, og Colure i 2020.


I januar i år udgav sangeren koncertalbummet Live From the Royal Albert Hall, som er en indspilning af hans udsolgte show, akkompagneret af London Contemporary Orchestra. I forlængelse af det spillede X livestream-eventet Live From the Vibiana Cathedral, hvor fan-favoritter blev genfortolket i en intim optræden.

Han er inspireret af store navne som Jeff Buckley og Pearl Jam, hvilket indimellem kan høres på hans flotte vokal. Se RY X fremføre ‘’Berlin’’ til sit streamede Live From the Vibiana Cathedral’-show.

Artiklen fortsætter efter videoen 



RY X er særligt kendt for sin evne til at sætte stemningen og inddrage sit publikum. Dette kan opleves, når sangeren næste år spiller i København. Tilbage i 2014 optrådte han på NorthSide, og GAFFAs anmelder var godt tilfreds.


Billetter kan købes lige her.


Læs også: GAFFA-PRISEN 2021: Og de nominerede er...

ANNONCE