Nyhed

Se Axl Rose som tegnefilm-figur

GAFFA.dk – alt om musik

Guns N’ Roses-frontmand Axl Rose spiller en animeret version af sig selv i en episode af tegnefilmserien Scooby-Doo and Guess Who?

Efter flere aflyste koncerter i 2020 grundet Covid-19 ser det ud til, at Axl Rose har brugt sin tid klogt: ved at løse mysterier med Scooby-Doo. Det er rigtigt: vokalisten optræder som sig selv i en ny episode af det elskede tegneserieshow. Se videoen ovenfor. 

Denne overraskende gæsteoptræden fra rockikonet kommer under en ny episode, hvor Fred, Scooby, Velman, Daphne og Shaggy er draget af sted på en tur ned ad Route 66. Turen tager en negativ drejning, da en gruppe skurke stjæler deres bil, Mystery Machine.


Gruppen er pludselig strandet i ørkenen. De finder frem til den nærmeste restaurant for at låne deres Wi-Fi. Ude foran restauranten får de øje på Axl Rose, der chiller på sin motorcykel. Guns N’ Roses-frontmanden hyldes som en ”sanger, sangskriver, musiker og total rockgud”, inden det afsløres, at han allerede er gode venner med Shaggy og Scooby.  Efterfølgende spiller Rose en afgørende rolle i at løse mysteriet om de skurke, der plager gruppen.

Det er ikke første gang, at forsangeren stifter bekendtskab med tegneserieverdenen. Tidligere har han optrådt i en episode af Looney Tunes i 2018, hvor han bad Snurre Snup om vejledning til en koncert, han skulle udføre med sit fiktive band, Steel Underpants. 

LÆS OGSÅ: Musikalsk papegøje synger Led Zeppelin, Van Halen og Guns N' Roses


ANNONCE