Nyhed

Hugo Helmig udskyder turné – og har en god nyhed

GAFFA.dk – alt om musik

Lover nyt album til juni

De forlængede corona-restriktioner har også tvunget Hugo Helmig til at udskyde sin kommende turné til efteråret. Han er nu klar med nye datoer og har ligeledes tilføjet flere koncerter til touren, og så offentliggør han, at han har et nyt album på vej.

"Som I nok har regnet ud, så må vi nu flytte touren igen pga. corona. Det er helt vildt ærgerligt, men der er desværre intet, vi kan gøre. Nu flytter vi i stedet det hele til efteråret, så vi er sikre på, at vi kommer ud og spiller for jer alle. Og så er jeg i gang med at lave et album, der kommer til juni! Det håber jeg, at I kan glæde jer til, indtil vi ses ud på alle landets spillesteder!" udtaler Helmig i en pressemeddelelse.


Det kommende album bliver Hugo Helmigs andet fuldlængdeudspil. Han har tidligere udgivet ep'en Promise (2018), albummet Juvenile (2019) og den mere eftertænksomme ep Lulu Vol. 1 (2020), der alle har fået pæne anmeldelser af GAFFA. Sidstnævnte ep var hans første udgivelse efter hans ufrivillige pause fra rampelyset i 2019. Hans seneste single er "Champagne Problems" fra oktober 2020.

LÆS OGSÅ: Helmig samler stumperne og sig selv op på ny ep

Hugo Helmigs debutsingle, "Please Don't Lie" fra 2017, er stadig hans største hit på Spotify med indtil videre mere end 31 millioner afspilninger.


De nye turnédatoer er som følger:

30.09: Roskilde, Gimle

01.10: Rønne, Raschs Pakhuz


02.10: Slagelse, Badeanstalten

07.10: Fredericia, Tøjhuset

08.10: Kolding, Godset


09.10: København, Lille Vega

14.10: Greve, Portalen

15.10: Vordingborg, Stars


16.10: Vejle, Bygningen

21.10: Odense, Posten

22.10: Randers, Turbinen


23.10: Herning, Fermaten

28.10: Aalborg, Musikkens Hus

29.10: Silkeborg, Rampelys


30.10: Skanderborg, Walthers Musikcafé

04.11: Aarhus, Train

05.11: Viborg, Paletten


06.11: Ebeltoft, Maltfabrikken

13.11: Esbjerg, Tobakken

20.11: Helsingør, Kulturværftet


26.11: Rødovre, Viften

27.11: Holbæk, Elværket

Køb billetter: www.gig.to/hugohelmig


Varm op med "Champagne Problems":

ANNONCE