Nyhed

Musikere fordømmer racisme mod engelske fodboldspillere

GAFFA.dk – alt om musik

EM i fodbold er overstået, og som bekendt vandt Italien i straffesparkskonkurrencen mod England i finalen 3-2, efter at den ordinære kamp og forlængede spilletid var endt 1-1.

Desværre er de tre engelske spillere, der brændte deres straffespark, Marcus Rashford, Jadon Sancho og Bukayo Saka, blevet udsat for racistiske kommentarer på sociale medier. Det har fået en række kendte musikere – og mange andre – til at tage dem i forsvar. Støtten gælder ikke mindst den kun 19-årige Bukayo Saka, der brændte det sidste og afgørende straffespark.

Eksempelvis sender Liam Gallagher sin kærlighed til Saka på Twitter og ønsker held og lykke til VM næste år.


Sam Smith og svenske Zara Larsson har delt det foto, som den britiske tv-vært Dermot O'Leary postede på Instagram for at støtte Saka ved at sige, at han gjorde landet stolt af sin optræden i EM.


 
 
 
 
 
Visa det här inlägget på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ett inlägg delat av Dermot O'Leary (@dermotoleary)

Dua Lipa har også støttet hele holdet. Hun har delt et billede af Saka og skrevet ”Fyrene gjorde os så stolte. Godt spillet og god kamp! Vi tager det snart hjem til England! ”, ifølge DN.


De andre på holdet, der ligeledes brændte deres straffe, Marcus Rashford og Jadon Sancho, har også måttet lægge ryg til racistiske angreb. Her har blandt andre r&b-kunstneren Mahalia vist sin støtte, og hun ønsker, at spillerne skal beskyttes for enhver pris.


Lily Allen var også hård i sin afstandtagen fra de racistiske kommentarer, som hun kalder "ynkelige" og "forudsigelige".




 

ANNONCE