Nyhed

Nu skal headsettet indstille sig selv

GAFFA.dk - alt om musik

En ny teknologi skal sikre, at headsettet automatisk indstiller lyden optimalt til brugeren og støjen i omgivelserne. Huawei har som de første indarbejdet denne teknologi i et helt trådløst in-ear-headset

Det er ikke alle ører, der er ens, og støjen og lydniveauet i omgivelserne skifter konstant. Det kan betyde, at du løbende må justere på dit headsets indstillinger, hvis du ønsker den optimale lyd, og det er ikke altid let at justere i forhold til ørets form eller headsettets pasform.

En ny teknologi, Adaptive Ear Matching, AEM, registrerer automatisk brugerens øreform og pasform, og den teknologi har Huawei nu indarbejdet i deres nyeste helt trådløse headset, FreeBuds 4.


Ved at bruge AEM kan software til headsettet automatisk bestemme den optimale indstilling af støjreduktionen for den enkelte bruger, hvilket Huawei lover skulle give den mest behagelige støjreduktionsoplevelse muligt – uanset hvordan headsettet i øvrigt passer ind i øret.

Det er dog ikke den eneste teknologi, som Huawei har puttet ind i det nye headset. FreeBuds 4 har også fået opgraderet deres Open-fit støjreduktionsteknologi, blandt andet ved at bruge dobbelt mikrofon til at lytte til omgivelserne.


For at sikre den bedste lyd oplyser Huawei, at headsettet bruger en såkaldt Liquid Crystal Polymer kompostimembran, der understøtter op til 40 kHz og derved skulle kunne levere lyd i høj opløsning.

Freebuds 4 skulle fungere til både Android, iOS og Windows, og det skulle komme på gaden senere i år.

LÆS OGSÅ: Behringer frigiver sin egen fortolkning af klassisk trommemaskine


ANNONCE