Nyhed

Michael Bruun fra Tøsedrengene og Ray Dee Ohh er død

GAFFA.dk – alt om musik

Guitaristen, sangskriveren og produceren blev 70 år

Michael Bruun (bagerst til venstre på foto), der blandt andet var guitarist, komponist og producer i 80'er-popbandet Tøsedrengene og slut-80'er/start-90'er-poprockgruppen Ray Dee Ohh, er død, 70 år gammel, skriver Ekstra Bladet

'Vi er utroligt kede af tabet af vores far, som vil blive dybt savnet. Han var en kærlig far og en stor inspiration for os alle. Vi er taknemmelige for vores tid sammen, og at han nåede at forme et tæt bånd med sine to børnebørn, som både morfar og farfar", siger Michael Bruuns tre børn, Jonas, William og Amalie, i en fælles udtalelse til Ekstra Bladet.


Dødsårsagen er endnu ikke kendt.

Michael Bruun indledte karrieren i 1970'erne som guitarist i rockgrupperne Thors Hammer og Sensory System og spillede også i 70'er-popgrupperne Anaconda og Tyggegummibanden og fusionsbandet Heavy Joker.

I 1976 blev han medejer af pladestudiet Werner Studio og fik her arbejde som først tekniker, senere som producer. I 1980'erne og 90'erne producerede han en lang række store navne, blandt andre Dodo and the Dodos, TV-2, Gnags, Souvenirs og Nice Little Penguins. I begyndelsen af 80'erne var han desuden medgrundlægger af pladeselskabet Replay Records, der blandt andet udgav Nanna, Dodo and the Dodos og Ray Dee Ohh og i 1993 blev overtaget af Metronome.


Michael Bruun var desuden både komponist og producer på fodboldhittet "Re-Sepp-Ten" med VM-landsholdet fra 1986. Blandt hans øvrige største hits kan nævnes Tøsedrengenes "Indianer" og Ray Dee Ohhs "Mandagsstævnemøde" fra henholdsvis 1984 og 1989.

LÆS OGSÅ: MÅLING: Vi hører mere nostalgisk musik under corona-krisen

Hans datter Amalie Bruun har international succes som sanger, sangskriver og musiker inden for black metal og folkemusik under navnet Myrkur og er for tiden på Danmarksturné. På sin Instagram-profil mindes Myrkur sin far:


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af ᛗYᚱᛕVᚱ (@myrkurmyrkur)

 


Hør eller genhør klassikeren "Re-Sepp-Ten":

ANNONCE