Nyhed

Nyt J. Cole album-ude lige om lidt

GAFFA.dk – alt om musik

Rapperens længe ventede album har endelig fået en udgivelsesdato

Den amerikanske rapper og producer J. Cole annoncerede i går aftes via sin Instagram-profil, at hans næste og sjette studiealbum, The Off-Season, udkommer på næste fredag den 14. maj.

‘’Mit nye album The Off-Season er tilgængeligt den 14. maj. I skal bare vide, at det har været flere år om at blive lavet’’:


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Cole (@realcoleworld)

Titlen The Off-Season har dog været teaset i et stykke tid. Tilbage i 2018 lavede rapperen en playliste på flere streamingtjenester, med titlen ‘’Where the fuck is The Off Season’’, der kan høres længere nede. I december sidste år postede han også et billede på Instagram af en notesbog på en lydmixer med billedteksten: ‘’Jeg har stadig nogle mål, jeg skal krydse af, før jeg skubber af,’’ hvor The Off-Season var noteret på en side i notesbogen.


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Cole (@realcoleworld)

The Off-Season kommer ti år efter J. Coles debutalbum Cole World: The Sideline Story fra 2011. Cole havde inden debutudgivelsen udgivet tre mixtapes, hvor 2007-udgivelsen The Come Up var den første af slagsen. Hans seneste studiealbum var K.O.D. fra 2018, der debuterede på toppen af Billboards Top 200-liste og desuden blev kaldt ‘’et af de vigtigste rap-albums nogensinde’’ af musikmediet HipHopDX.  


Læs også: J. Cole har hugget hovedet af din yndlingsrapper i ny video 

ANNONCE