Nyhed

Legendarisk indieselskab fejrer jubilæum med coveralbum

GAFFA.dk – alt om musik

Pladeselskabet 4AD's artister har slået sig sammen til projektet, og overskuddet går til et nobelt formål

Det engelske indie-pladeselskab 4AD blev grundlagt i 1980 af Ivo Watts-Russell og Peter Kent og kunne derfor fejre 40-års jubilæum i 2020. Det fejres i år med det særlige coveralbum Bills & Aches & Blues, som udkommer digitalt den 2. april og fysisk den 23. juli. 

4AD har blandt andet udgivet musik fra stilskabende navne som Cocteau Twins, Pixies, Bauhaus, Dead Can Dance, Bon Iver, St. Vincent og The Breeders. Også danske Efterklang og Erika de Casier udkommer på selskabet, der tidligere har udsendt ligeledes danske Indians/Søren Juul.


Albummet består af 18 selvvalgte covernumre fra 4AD-udgivelser, sunget af nuværende 4AD-artister, eksperimenterende og i 4AD's kreative ånd. Der er både ældre og nye sange på albummet, fra ‘’Junkyard’’ af The Birthday Party ‒ Nick Caves tidligere band ‒ fra 1981, til Grimes’ ‘’Oblivion’’ og ‘’Genesis’’ fra 2012. Blandt de medvirkende er Future Islands, Big Thief og Efterklang.

Den første fem numre fra albummet kan høres allerede nu og byder på bidrag fra singer-songwriter Aldous Harding (billedet), rapper og sanger Tkay Maidza, det eksperimerende pop-projekt U.S. Girls, det alternative rockband The Breeders, og Maria Somerville, som for nylig er blevet en del af 4AD. 

En sidste nydelig detalje er, at 4AD donerer de første 12 måneders profit fra salg af albummet til ‘’The Harmony Project’’, som er en skolefritidsordning for børn i Los Angeles, der kommer fra områder og skoler, som ikke har adgang til at studere kunst og musik.


Hør de første fem sange fra Bills & Aches & Blues her:

Se hele Bills & Aches & Blues tracklisten her:


Side 1:

01 Tkay Maidza Where Is My Mind? (Pixies)

02 U.S. Girls Junkyard (The Birthday Party)


03 Aldous Harding Revival (Deerhunter)

04 The Breeders Dirt Eaters (His Name Is Alive)

05 Maria Somerville Seabird (Air Miami)


Side 2:

06 Tune-Yards Cannonball (The Breeders)

07 Spencer. Genesis (Grimes)


08 Helado Negro Futurism (Deerhunter)

09 Efterklang Postal (Piano Magic)

10 Bing and Ruth Gigantic (Pixies)


Side 3:

11 Future Islands The Moon Is Blue (Colourbox)

12 Jenny Hval Sunbathing (Lush)


13 Dry Cleaning Oblivion (Grimes)

14 Bradford Cox Mountain Battles (Breeders)

Side 4:


15 SOHN Song To The Siren (Tim Buckley)

16 Becky and The Birds The Wolves Act I and II (Bon Iver)

17 Ex:Re Misery Is a Butterfly (Blonde Redhead)


18 Big Thief Off You (The Breeders)

Læs også: Dansk rockband klar med live-album og udskudt jubilæumsturné 

ANNONCE