Nyhed

AiaSound tilføjer dansk hitmager til 2022-programmet – starter salg af endagsbilletter

GAFFA.dk – alt om musik

Dj’en har også gjort sig bemærket på de internationale hitlister

Tidligere på måneden annoncerede AiaSound de første navne til 2022-udgaven af festivalen, og nu er der offentliggjort endnu en kunstner i form af dj’en Faustix. Festivalen imødekommer desuden efterspørgslen på endagsbilletter, som sættes i salg 1. december.

Faustix har tidligere indtaget de internationale hitlister med nummeret ”Revolution” featuring Diplo og står desuden bag hits som ”Come Closer”, ”Thorns” og ”Crying in the sun”.


I 2020 gav dj’en koncert på EDM-festivalen Aairport Festival, og begejstrede GAFFAs anmelder, der tildelte hans performance fem ud af seks stjerner.

“Der er ingen, der har en energi som Faustix, han er en sublim entertainer, og det bliver en ubeskrivelig fed oplevelse at være gæst til hans show på AiaSound, det er jeg sikker på,” udtaler Jonas Nybro, som er pressechef på AiaSound Festival i en pressemeddelelse.

For nylig delte Faustix, som bærer det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen, et åbenhjertigt opslag på Instagram, hvor han fortalte, at han på det seneste har gået for meget op i streamingtal og for lidt op i musikken.


”Fuck tal og charts. Fokus på at lave musik nu. Musik, som gør mig glad. Så skal resten nok komme”, skrev dj'en blandt andet i opslaget.

Indtil videre er følgende kunstnere offentliggjort til AiaSounds program for 2022: Tyga, Becky Hill, Clara, Pauline, Tobias Rahim, Artigeardit, Hans Philip og Steve Aoki.

Fra onsdag den 1. december vil det være muligt at købe endagsbilletter til festivalen – dog i et begrænset antal. Billetter kan købes lige her.


LÆS OGSÅ: Nibe Festival inviterer til nattefester – annoncerer navne

Kom i stemning med nummeret "Knees Are Trembling" her:


 

ANNONCE