Nyhed

Diana Krall giver koncerter i Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Jazzsangeren og pianisten kommer både til Aarhus og København til juli 2022

Den Grammy-vindende Diana Krall er den eneste jazzsangerinde, der har debuteret otte gange som nummer 1 på Billboards Jazzalbum-liste. Nu vender hun tilbage til Danmark og giver koncert i Musikhuset i Aarhus den 2. juli, og i Operaren i København den 3. juli 2022.

Diana Krall har på verdensplan solgt mere 16 millioner album, og hendes fusion af traditionel pop og jazz går ud over grænsen for begge genrer. Hun er ligeledes den eneste jazzsangerinde, der har debuteret otte gange som nummer 1 på Billboards Jazzalbum-liste.

Den canadiske sanger og pianist debuterede i 1993 med Stepping Out. Det store gennembrud kom i 1999 med albummet When I Look In Your Eyes, som lå på nummer 1 på Billboards Jazzalbum-liste i 52 uger, vandt to Grammy Awards og gik platin både i USA og Canada. Igennem sin karriere har Krall arbejdet sammen med navne som Paul McCartney, Barbra Streisand og Tony Bennett.

Siden debuten har Krall udgiver 14 studiealbum. Hendes seneste album This Dream of You udkom i september sidste år. Sidst Diana Krall kunne opleves i Danmark, var tilbage i 2017. Her gav hun en koncert i Operaen i København, der af GAFFA fik 4 stjerner, og følgende bemærkning med på vejen:

”Det interessante er, at Krall – som få andre – netop kan dét: levere vokaljazzen på overbevisende, charmerende og forførende vis. Lørdag gjorde hun det med autoritet, med en afslappet attitude og et næsten nonchalant, afslappet forhold til klaveret, kompositionerne og sammenspillet. Den evne afspejler et både kunstnerisk og teknisk overskud, som er sjældent.”

Billetsalget til koncerterne i juli 2022 starter den 4. november kl 10.00 via allthingslive.dk og musikhuset.dk

LÆS OGSÅ: Formfuldendt vokaljazz fra tidens største

ANNONCE