Nyhed

VIDEO: Se og lyt til Saveus’ nye single, "Bloodmoney"

GAFFA.dk - alt om musik

Saveus udgiver ny single "Bloodmoney" med tilhørende musikvideo. Singlen er den anden i rækken fra det kommende album 

For to uger siden udgav Saveus singlen ”Church Full of Bad Men”. Den blev spillet live for første gang på årets Spot Festival sammen med en anden endnu ikke udgivet single. Nu udgiver Saveus denne anden single "Bloodmoney" og smider en musikvideo med oven i købet. I en pressemeddelelse forklarer Martin Hedegaard betydningen bag singlen:

”Jeg føler mig som en del af en verden, hvis ypperste valuta er blodpenge – uanset hvor du kigger hen. Lige nu betaler vi prisen for, hvordan vi har behandlet vores planet. Og jeg er overbevist om, at der kommer flere regninger til os i fremtiden. Jeg har ikke bind for øjnene mere, men nu er jeg derimod bange. Jeg har ikke lyst til at være bange, men det er jeg virkelig. Jeg prøver at bruge min musik til at gøre en forskel, for det er det eneste jeg føler, jeg har at kæmpe imod med.”

”Bloodmoney” og ”Church Full of Bad Men” hinter til, at den kommende plade bliver mere samfundskritisk end Saveus' tidligere projekter. I pressemeddelelsen forklarer Martin også, at det kommende album baseres på den dystre mistillid, han har til mennesket og sin kamp mod denne mistillid. Musikvideoen til "Bloodmoney" hinter også til det dystopiske samfund, som Saveus kritiserer i begge singler. Se videoen i bunden af artiklen.

Saveus tager på en mini-turné til december 2021, hvor bandet spiller i Danmarks fire største byer. Koncerterne på Train i Aarhus og Store Vega i København er allerede udsolgte. Dog er der stadig få billetter til koncerterne på Skråen i Aalborg og Posten i Odense. Find dine billetter lige her.

Saveus' optræden på Spot Festival 2021 blæste GAFFAs anmelder omkuld. Det resulterede i seks stjerner ud af seks mulige, og koncerten blev beskrevet som en symbiotisk oplevelse. GAFFAs anmelder skrev blandt andet:

"De 35 tildelte minutter er gået som med et fingerknips, og Martin Hedegaard og hans fire musikere modtager folkets ubetingede og fortjente kærlighed. Den kærlighed, som de selv har spredt i stor stil med de gospelorienterede sange, der blandt andet handler om at kæmpe sig gennem mørket mod lyset, men altså ikke er religiøse, trods den musikalske iscenesættelse." 

LÆS OGSÅ: Den totale symbiose mellem kunstner og publikum – amen!

Se og hør ”Bloodmoney” af Saveus lige her:

 

p>
ANNONCE