Nyhed

Jada annoncerer sit andet album – er lige om hjørnet

GAFFA.dk – alt om musik

Elements er på gaden 27. maj

Jada har netop annonceret titel og udgivelsesdato på sit andet album, der får titlen Elements og udkommer den 27. maj.

På albummet tager pop-, soul- og r&b-kunstneren lytteren med på en rejse gennem mange forskellige følelser og oplevelser, der på albummet, som titlen antyder, er inddelt i fire elementer.


”Ild repræsenterer transformation, seksualitet, passion og det smertefulde i, at noget må brænde op, for at nye ting kan opstå. Luft repræsenterer skift, overgivelse, nye perspektiver. Jord repræsenterer sorg, ens rødder og livets cyklus. Vand repræsenterer nydelse, styrke og bevægelighed,” fortæller Jada i en pressemeddelelse om de fire elementers betydning.

Det nye album bliver opfølgeren til den tre år gamle debut I Cry a Lot, som fik fremragende anmeldelser og var med til at give Jada flere af de i alt 14 musikpriser, hun til dato har modtaget.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Fornem debut fra én af Danmarks største nye stemmer


Jada følger albummet op med en turné, der bringer hende til Heartland Festival, Nibe Festival, Roskilde Festival – til en nattekoncert på Orange Scene – og Smukfest, og endelig spiller hun i Royal Arena 11. november, hvor hun vil give sin hidtil største indendørs koncert. Hun drager også på Europaturné til efteråret.

LÆS OGSÅ: Jada er klar til at tage udlandet med storm – tager på stor Europaturné

Varm op med Jadas seneste single, "Dangerous":


ANNONCE